Akut behov for nødhjælp i Sydsudan
Margit Wærn var i Sydsudan i februar hvor hun blandt andet besøgte et område i Tombek, hvor 10.000 flygtninge har søgt tilflugt. ADRA har fået til opgave at skaffe rent vand og bygge latriner til lejren, hvor disse flygtninge bliver interneret. Hun fortæller:
”Det var meget varmt. Vi kørte ca. 70km nord for Juba (hovedstaden i Sydsudan) hvilket tog godt 3 timer på virkelig dårlige veje og små stier. Vi nåede frem til Tombek, som er en by, hvor omkring 10.000 flygtninge har søgt tilflugt. Der er ingen steder med rent vand. De fleste henter vand i Nilen, som ser særdeles forurenet ud og hvor både mennesker og dyr vasker sig og hvor alle mulige mærkelige ting flyder rundt. Der er også en brønd, hvor vandet der bliver pumpet op, ligner dårlig appelsinjuice og lugter forfærdeligt. Der er kun ét latrin, og selvom det er meget flittigt benyttet, er det naturligvis alt for lidt til de mange mennesker. Det, der er allerstørst behov for, er for mad. Vi tør ikke køre ind i selve området, hvor de mange internt fordrevne har slået lejr, da vi ikke er her for at uddele mad. Alle håber på, at når de hører lyden af en bil, er det fordi der komme mad, og vi risikerer simpelthen at blive behandlet meget skidt, når de opdager, at vi ikke har mad med, så vi bliver i udkanten af byen ved den lille lokale klinik ADRA arbejder igennem og hvor brønden og latrinet hører til.
Margit Wærn var i Sydsudan i februar hvor hun blandt andet besøgte et område i Tombek, hvor 10.000 flygtninge har søgt tilflugt. ADRA har fået til opgave at skaffe rent vand og bygge latriner til lejren, hvor disse flygtninge bliver interneret. Hun fortæller:
”Det var meget varmt. Vi kørte ca. 70km nord for Juba (hovedstaden i Sydsudan) hvilket tog godt 3 timer på virkelig dårlige veje og små stier. Vi nåede frem til Tombek, som er en by, hvor omkring 10.000 flygtninge har søgt tilflugt. Der er ingen steder med rent vand. De fleste henter vand i Nilen, som ser særdeles forurenet ud og hvor både mennesker og dyr vasker sig og hvor alle mulige mærkelige ting flyder rundt. Der er også en brønd, hvor vandet der bliver pumpet op, ligner dårlig appelsinjuice og lugter forfærdeligt. Der er kun ét latrin, og selvom det er meget flittigt benyttet, er det naturligvis alt for lidt til de mange mennesker. Det, der er allerstørst behov for, er for mad. Vi tør ikke køre ind i selve området, hvor de mange internt fordrevne har slået lejr, da vi ikke er her for at uddele mad. Alle håber på, at når de hører lyden af en bil, er det fordi der komme mad, og vi risikerer simpelthen at blive behandlet meget skidt, når de opdager, at vi ikke har mad med, så vi bliver i udkanten af byen ved den lille lokale klinik ADRA arbejder igennem og hvor brønden og latrinet hører til.
Tæt på klinikken er der to grupper af kvinder, der hviler sig under to store træer. Under det nærmeste træ møder jeg en kvinde der hedder Martha Nyaluk. Hun fortæller, at hun og hendes mand og otte børn forlod deres hjem da urolighederne kom for tæt på i december. De måtte flygte uden nogen ejendele og mad. Det tog dem fire dage at komme frem ved at gå og sejle i en af de lokale både på Nilen. Nu bor de under træet sammen med tre andre familier, 12 voksne og mindst 24 børn i alle aldre.
Adskillige af de kvinder der kom for at følge interviewet, fortalt om familiemedlemmer de havde mistet. Alle havde de mistet nogle i kampene med oprørerne, som bragte rædsel og frygt med sig. ”Vores hjem, hvor vi levede trygt og fredeligt, blev angrebet og mange huse er blevet brændt ned, så vi måtte flygte meget hurtigt, da vi hørte at oprørerne nærmede sig. Vi fulgtes med andre der flygtede og flere omkom under deres flugt her til Tombek. Adskillige børn har mistet deres forældre, og de har det frygteligt, men er blevet sendt videre til Juba, hvor UNICEF eller en anden hjælpeorganisation tager sig af dem.” Fortæller Martha.
”Vi blev budt velkomne, da vi ankom i december, og lokale beboere hjalp os med at overleve de første uger. Men nu er der ikke mere mad, og vi er alle sultne. Mulighederne for at få mad er meget begrænsede, og vi kæmper alle for at finde mad. Den mad vi overlever på lige nu, er vilde frugter og blade fra forskellige træer og åkander fra floden og småsøer rundt omkring. Der er kommet nogle nødhjælpspakker med tæpper, myggenet, en gryde og en vanddunk, men de rækker slet ikke til at dække behovet,” fortsætter Martha.
Adskillige af de kvinder der kom for at følge interviewet, fortalt om familiemedlemmer de havde mistet. Alle havde de mistet nogle i kampene med oprørerne, som bragte rædsel og frygt med sig. ”Vores hjem, hvor vi levede trygt og fredeligt, blev angrebet og mange huse er blevet brændt ned, så vi måtte flygte meget hurtigt, da vi hørte at oprørerne nærmede sig. Vi fulgtes med andre der flygtede og flere omkom under deres flugt her til Tombek. Adskillige børn har mistet deres forældre, og de har det frygteligt, men er blevet sendt videre til Juba, hvor UNICEF eller en anden hjælpeorganisation tager sig af dem.” Fortæller Martha.
”Vi blev budt velkomne, da vi ankom i december, og lokale beboere hjalp os med at overleve de første uger. Men nu er der ikke mere mad, og vi er alle sultne. Mulighederne for at få mad er meget begrænsede, og vi kæmper alle for at finde mad. Den mad vi overlever på lige nu, er vilde frugter og blade fra forskellige træer og åkander fra floden og småsøer rundt omkring. Der er kommet nogle nødhjælpspakker med tæpper, myggenet, en gryde og en vanddunk, men de rækker slet ikke til at dække behovet,” fortsætter Martha.
Mødrene spørger alle om vi kan komme med mad. Deres børn og de selv er sultne, de er udmattede og behøver hjælp.
Under det andet træ lidt længere væk fra klinikken møder jeg endnu en Martha. Denne Martha hedder Nyankor til efternavn, og er bedstemor. Hun sidder i skyggen af et andet træ, hvor hele familien sover. Hun passer et stort antal børn, mens de voksne er ude for at lede efter noget mad til familien. Deres familie og adskillige andre kom også hertil i december efter at have gået og sejlet i fem dage. Deres få ejendele er anbragt på stammen af træet. De fleste er nødhjælpsting de har fået. Martha spørger hvor maden er, og gør opmærksom på, at det ikke er tallerkner de mangler men mad. Der er et lille ildsted nær ved træet, hvor en lille gryde står og koger. Martha fortæller, at det er åkander hun koger, så børnene kan få bare lidt at spise, mens forældrene er væk. Der er 14 børn som skal dele indholdet i gryden, der kun indeholder fire liter.
Den gode nyhed er, at der nu er kommet mad frem til et fredeligt sted sammen med mange andre, der er flygtet fra deres hjem og nu lever som internt fordrevne, og at boringen efter rent vand er i gang. ADRA vil også grave flere latriner så den generelle hygiejne bliver bedre for befolkningen. Hvis ikke vi hjælper dem med latriner er der meget stor sandsynlighed for, at der udbryder en kolera epidemi i den allerede udsatte gruppe af internet fordrevne og deres værter i Tombek området.” Slutter Margit.
Under det andet træ lidt længere væk fra klinikken møder jeg endnu en Martha. Denne Martha hedder Nyankor til efternavn, og er bedstemor. Hun sidder i skyggen af et andet træ, hvor hele familien sover. Hun passer et stort antal børn, mens de voksne er ude for at lede efter noget mad til familien. Deres familie og adskillige andre kom også hertil i december efter at have gået og sejlet i fem dage. Deres få ejendele er anbragt på stammen af træet. De fleste er nødhjælpsting de har fået. Martha spørger hvor maden er, og gør opmærksom på, at det ikke er tallerkner de mangler men mad. Der er et lille ildsted nær ved træet, hvor en lille gryde står og koger. Martha fortæller, at det er åkander hun koger, så børnene kan få bare lidt at spise, mens forældrene er væk. Der er 14 børn som skal dele indholdet i gryden, der kun indeholder fire liter.
Den gode nyhed er, at der nu er kommet mad frem til et fredeligt sted sammen med mange andre, der er flygtet fra deres hjem og nu lever som internt fordrevne, og at boringen efter rent vand er i gang. ADRA vil også grave flere latriner så den generelle hygiejne bliver bedre for befolkningen. Hvis ikke vi hjælper dem med latriner er der meget stor sandsynlighed for, at der udbryder en kolera epidemi i den allerede udsatte gruppe af internet fordrevne og deres værter i Tombek området.” Slutter Margit.
Ifølge FN er der stort behov for en massiv nødhjælpsindsats både i de områder, hvor de internt fordrevne lever i Sydsudan, og i de flygtningelejre der er opbygget i nabolandende. Der er fokus på at redde liv med direkte hjælp i form af vand, mad, telte, hygiejneartikler og lægehjælp, og for at forebygge hungersnød er det vigtigt også at skaffe frø til tilplantning af marker og foder til husdyr. Det sidste er vigtigt for at kunne skaffe mad på lidt længere sigt, og vanskeliggøres af, at ingen mennesker kan bevæge sig rundt på grund af konflikten, og regntiden sætter ind indenfor en måned, og det vil afskære store dele af landets infrastruktur.
FN har opgraderet indsatsen til højeste kriseniveau, og der er derfor blevet sat ekstra meget mandskab og en hurtigere adgang med nødhjælpen. Der er ca 75.000 mennesker der har søgt tilflugt i FN lejre i Sydsudan, og det er alt for mange til at kunne opretholde almen sundhed og hygiejne. Der er alt for få latriner, vandet er ikke rent, mad er en stor mangelvare og mange bor på den bare jord. Der er allerede foretaget kolerakampagner i lejrene, og en tredje kampagne mod mæslinger er ved at blive igangsat. Ligeledes er der frygt for tilfælde af seksuel vold og udnyttelse i lejrene. Nye lejre er ved at blive oprettet, så de alt for fyldte lejre kan aflastes. ADRA samarbejder med de andre hjælpeorganisationer i området omkring indsatsen, og selvom opgaven nogle gange ser håbløs ud, er der mange liv der bliver reddet på grund af den store indsats de forskellige hjælpeorganisationer udfører.
FN har opgraderet indsatsen til højeste kriseniveau, og der er derfor blevet sat ekstra meget mandskab og en hurtigere adgang med nødhjælpen. Der er ca 75.000 mennesker der har søgt tilflugt i FN lejre i Sydsudan, og det er alt for mange til at kunne opretholde almen sundhed og hygiejne. Der er alt for få latriner, vandet er ikke rent, mad er en stor mangelvare og mange bor på den bare jord. Der er allerede foretaget kolerakampagner i lejrene, og en tredje kampagne mod mæslinger er ved at blive igangsat. Ligeledes er der frygt for tilfælde af seksuel vold og udnyttelse i lejrene. Nye lejre er ved at blive oprettet, så de alt for fyldte lejre kan aflastes. ADRA samarbejder med de andre hjælpeorganisationer i området omkring indsatsen, og selvom opgaven nogle gange ser håbløs ud, er der mange liv der bliver reddet på grund af den store indsats de forskellige hjælpeorganisationer udfører.
